Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

STIKORD:

Professor emeritus ved Pennsylvania University Wendy Steiner: -Picasso var indbegrebet af Kunstneren som Geni, og hans værker blev set som definerende for hele æraer...Hans tredimensionelle frembringelser siges at have ændret hele billedhuggerkunsten. Han var næste overmenneskelig flittig. Han skabte langt flere tegninger og malerier end nogen anden stor kunstner gennem historien, og som kvindeskildrer er Picasso vort århundredes største maler.

Wendy Steiner: -En af hans partnere gennem tiden, Francois Gilot, har på berømt vis berettet, hvordan han opdelte kvinderne i sit lange, lidenskabelige liv som henholdsvis 'gudinder og dørmåtter' (ifølge hendes bog ' Samliv med Picasso', 1996). Det er muligvis sandt, at Picasson var det tyvende århundredes største kvindeskildrer - hvad det så end betyder - men måden, han er blevet koblet til et sådan kvindesyn, udgør en stor udfordring for nutidens tanker om køn.

Den australske standupkomiker Hannah Gadsby om Picasso foran et totalt udsolgt Operahus i Sydney: -Jeg kan ikke lide Picasso. Jeg fucking hader ham!

Gadsby kritiserer Picasso for at efterlade sine elskerinder som følelsesmæssige vrag og for at fastholde de stereotype forestillinger om kvinden som enten jomfru eller hore...

GUDINDER ELLER DØRMÅTTER

ANMELDELSE:

Elsket af Picasso – Kærlighedens Magt

*****
Arken - museum for moderne kunst
12. oktober 2019 - 20. februar 2020

AF RUD KOFOED

Det er festen, fascinationen og forelskelsen mere end tårer og tunge tanker, det handler om. Midt i krænkelseskulturens højmessetid knurrer femi-forskrækkelsen ganske vist i baggrunden, men har svært ved at overstråle den løsslupne livsappetit, kunstneren ligger for dagen. Han har det i penslen. Det er der begæret og erotikken møder kærligheden – i farver!

Picasso var formentlig blevet lagt på hjul og stejle, hvis han havde levet under #MeToo-regimets auspicier. Det ville utvivlsomt have dømt hans forbrug af kvinder til at være misbrug. Men mon dog, det var?

De fem kvinder, der er fokus i Arkens udstilling ’Elsket af Picasso – Kærlighedens Magt’, synes hver især at have været stærke nok til at tage vare på sig selv – og på Picasso. I hvert fald det meste af vejen. Ganske vist begik to af dem senere selvmord, men skulle det virkelig have været i sorg og skam over det, Picasso gav og tog? Mon dog?

Det er alle fordommene om kunstneren og modellen, der blusser op og bliver vildt nærværende og kropslige, når jeg som en anden voyeur drister mig om bord i Arken med en ydmyg nysgerrighed, som gjaldt det strengt forbudte franske postkort, der skulle beskues og druknes i erotiske højsange i en snusket baggård på Rue Pigalle for et par menneskealdre siden. Intimiteten er muligvis den samme, så ’Non, jeg ne regrette rien’…

Picasso har helt styr på, hvad han vil – og det er ikke så lidt. Han går tæt på og bliver tydeligvis pirret, men også ind i mellem pandet ned af den feministiske power, han løber ind i. Dyden er en djævelsk drøm, men den har som bekendt sin smalle sti. På den går #MeToo-’krigerne’, så derfor er det både relevant, men også modigt at sætte en så vældig kunstner og hans muser ind i ’værdikampen’ om krop, køn og kunst.

Den styrke Picasso omgås sine kvinder med – eller måske snarere omvendt? - er rigtig godt set af Arkens museumsdirektør Christian Gether – og ikke mindst af kvinden bag udstillingen, museumsinspektør Naja Rasmussen, der ikke bringer Picasso ind i en nutidig kontekst (det lyder finere end ’sammenhæng’) uden grund.

Målet er helt klart at tænde den feministiske spotlight og stille skarpt på Picasso-kvindernes historier og deres relation til Picasso. Altså en slags omvendt bevisbyrde! Naja Rasmussens intro til hele herligheden sker i en forskningsbaseret artikel, der får køns- og identitetspolitikken op at flyve. Picasso betragter selv sin kunst som en dagbog. Det må altså være der, han ligesom placerer sine lyster, ’trosbekendelser’ og andre intime og private betragtninger.

Naja Rasmussen får rammet udstillingen ind med vid og bid og en fed konklusion om kvinderne, Picasso elskede: -Han kommunikerer i stærke visuelle vendinger budskaber om kvindens krop, dens magt og betydning. Med den udgangsreplik forlader vi det kunsthistoriske ekkokammer, hvor Picasso hyldes som et uafhængigt, mægtigt kunstnerisk geni, der efterlod en stribe af kvindelige ofre i kølvandet. Sandheden er, at kvinderne – hver og én – var stærke individer i deres egen ret, og ikke på grund af Picasso. Det var blot en del af deres liv, at de i en periode elskede og påvirkede mennesket og kunstneren Picasso. Vi forlader derfor også ekkokammeret med en frigørelse af kvinderne fra billedets magt, understreger Naja Rasmussen.

Ja, et langt stykke af vejen gør vi nok det. På vej ind lagde Christian Gether op ’til dans’ med et favnende oplæg:

-Påklædte og afklædte. Insisterende og indadvendte. Med hat og med viltert havfruehår. Som modeller og som sig selv. Kølige og kække. Kurvede og kantede. Seende og sovende. Den spanske kunstner Pablo Picasso (1881-1973) skildrede gennem syv årtier kvindekroppen som en farverig metamorfose; altid fuld af længsel og vilje, begær og lidenskab…

Det er i udpræget grad sammen med Musée National Picasso-Paris, at det er lykkedes Arken at komme så tæt på Picasso-historien om fem kvinders begær og erotik. Den er svær at løsrive sig fra, når man først får den ind under huden. Sådan er det med kvinder – og Picasso, der klart nok er hinandens forudsætninger, selv om kvinderne her vokser langt over muse-stadiet. Det er sikkert rigtigt, at de har haft magt, som de bagefter har haft agt.

Francoise Gilot beskylder i sin bog ’Samliv med Picasso’ sin partner gennem 10 år for at opdele kvinder i to grupper: Gudinder og dørmåtter! Den har Arken fanget og lagt op til debat fra starten. Men tro ikke, at det lykkes kvinderne at efterlade deres elsker som en lummer pjalt, der bare har udnyttet dem, været utro og ikke haft tjek på sine lyster. Picasso holder også til denne tur igennem skærsilden. Hans kunst er endnu engang det stærkeste våben – og så har han jo heller aldrig taget sig selv mere højtidelig, end han havde grund til.

Udstillingen i Arken ledsages af et sjældent kvalificeret katalog. Picasso-kloge kaster sig vellystent ud i ’kvindernes oprør’. Det gælder samlingschef ved Foundation Giacometti og tidligere museumsinspektør ved Musée National Picasso-Paris, Èmilie Bouvard, forfatteren og professor emeritus ved Pennsylvania University, Wendy Steiner og den finske forfatter, forsker og kurator Harri Kalha, der på snedig og meget akademis vis får sat Picasso’s erotiske og humoristiske (selv)iscenesættelser og hans blik for krop og køn på plads. Således er der stof til at forlænge oplevelsen ved udstillingen på de hjemlige, lange vinteraftener.

’Elsket af Picasso’ er en af den slags udstillinger, der bliver siddende i erindringen. I forvejen er det svært at få nok af Picasso, men med fokus direkte mod hans kunstneriske fødekæde – kvinderne – bliver kærlighedens magt igen udfordret.

Det er ikke den fulde historie om Picasso og kvinderne, vi får i Arken. For der var lagt mere end fem betydningsfulde kvinder i hans liv. Men det er nok de fem, der blev elsket mest af Picasso – til døde så at sige, med undtagelse af Francoise Gilot, 97. Hun lever og bor i New York og siger i et Vogue-interview med Dodie Kazanjian om ’Life After Picasso’:

-Jeg kommer ikke til at tale om Picasso mere. Jeg har gjort min pligt over for de minder. Jeg har selv haft en stor karriere som kunstner, at du ved det! Jeg er her ikke bare, fordi jeg har været sammen med Picasso.

Gad vide, om de fire andre ville sige det samme, hvis de ku’? Udstillingen siger ja.

Se selv - og husk det sultne blik!

Rud

Billedtekst: Det ikoniske Robert Capa-foto af Picasso, der holder parasollen over sin muse Francoise Gilot - i baggrunden malerens nevø Javier Vilato (Frankrig 1948)

Marie-Thérèse var kun 17, da hun mødte Picasso første gang. Hun elskede ham til hans død - godt tre år efter tog hun sit eget liv

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

FAKTA OM KVINDERNE OG PICASSO

FAKTA OM KVINDERNE OG PICASSO

1881: Pablo Picasso fødes i Malaga, Spanien
1891: Olga Khokhlova, Picassos første hustru, fødes i Nizyn, Det russiske Kejserige.
1907: Henriette Theodora Markovitch fødes i Paris
1909: Marie-Thérèse Leontine Deslierres født i Perreux, Frankrig.
1917: Olga Khokhlova møder Picasso i Rom, hvor de forelsker sig
1918: Olga Khokhlova gifter sig I den russiske kirke i Paris
1921: Ola og Pablos første og eneste barn, Paul, bliver født.
1927: Marie-Thérèse, 17, møder Picasso
1927: Jacqueline Roque fødes i Paris
1934: Olga og Picasso separeres.
Marie-Thèrèse føder deres datter Maria de la Concepción, kaldet Maya
1935: Dora Maar møder Picasso – de forelsker sig
1943: Francois Gilot, 21, møder Picasso, der bliver hans fjerde partner
1946: Dora Maars forhold til Pablo Picasso afsluttes. Francois flytter ind.
1947: Francoise Gilot føder sønnen Claude
1949: Francoise Gilot føder datteren Paloma
1952: Jacqueline Roque, 26, møder Picasso.
1953: Francoise Gilot forlader Picasso
1955: Olga Khokhlova dør på et psykiatrisk hospital i Cannes
1961: Jaqueline og Pablo gifter sig
1973: Picasso, 91, dør i Mougins – bliver begravet ved foden af Saint Victoire-bjerget ved Aix-en Provence. Barnebarnet Pablo, kaldet Pablito, begår selvmord.
1977: Marie-Thérèse begår selvmord.
1986: Jacqueline Roque begår selvmord – begraves ved siden af Pablo
1997: Dora Maar dør som 90-årig
2019: Dora Maars værker udstilles i Centre Pompidou i Paris og Tate Modern i London
2020: Dora Maars værker udstilles i Getty Center, Los Angeles
2021: Jacquelines datter Cathy vil åbne et nyt museum dedikeret til Jacqueline og Pablo Picasso i Aix-en-Provence

Vild og forældreløs

-Frøken, du har et interessant ansigt. Jeg vil gerne lave dit portræt. Jeg har en følelse af, at vi vil udrette store ting sammen, sagde (den gifte) Picasso, 45, da han mødte den kun 18-årige Marie-Thérese Walter, som ikke genkendte ham.

Hun har senere fortalt om det første møde: -Han tog mig med på café, og hans tog mig med ud at spise. Han tog mig med til sit atelier. Han betragtede mig, han forførte mig. Han blev ved med at betragte mit ansigt. Da jeg skulle afsted sagde han: Kom igen i morgen. Derefter var det altid 'i morgen'!

Til år efter deres første møde, malede Picasso dette portræt af Marie-Thérèse, der med rette er tildelt forsiden på udstillingens katalog, der bestemt er værd at tage med sig hjem.

Marie-Thèrèse startede sit liv som forældreløs i en søskendeflok på fire. Først to år senere vedkendte moderen sig sit barn. Marie var vild med at udfordre sin krop med masser af sportslige udfoldelser - og sine ører med Richard Wagner-musik...Der var fuld tryk på hende i næsten enhver retning. Undervejs var hun ved at drukne under en rotur på Marne-floden, men blev redet - med en infektion af flodens beskidte vand. Det tog hendes flere måneder på hospital at komme på højkant igen.

Picasso var vild med hende og havde svært ved at styre sin længsel. I 1934 bliver Picasso separeret fra sin første hustru, Olga, og i 1935 bliver han og Marie-Thérèse Walter forældre til Maria de la Concepción - kaldet Maya.

I slutningen af året møder Picasso fotografen Dora Maar. De forelsker sig, mens Marie-Thérèse og Picasso vokser fra hinanden, og hun flytter ud. Parret holder kontakt resten af deres liv og snakkede sidst sammen en uge før Picasso døde den 8. april 1973.

Det endte trist: Marie-Thérèse begik selvmord den 20. oktober 1977.

Rud

Picasso's aristokratiske balletdanser

-Du vil aldrig være i stand til at elske mig, som jeg elsker dig, fordi man kun elsker én gang i livet, og du har allerede elsket. Det er det, der er min ulykke. Du kan ikke forestille dig, hvor ondt det gør, og hvor meget jeg lider. Jeg kan ikke falde til ro og stoppe med at græde. Jeg elsker dig og er meget ulykkelig.

Det skriver den aristokratiske, russiske balletdanser Olga Khokhlova til Pablo Picasso den 25. marts 1918. Den 12. juli samme år bliver de gift i den russiske kirke i Paris. Ægteskabet opfylder også hendes andet behov: At få et spansk visum.

Olga Khokhlova blev født i 1891 i Nizyn Det Russiske Kejserrige i en familien af ukrainsk afstamning. Hun drømte meget tidligt om at blive balletdanser og blev i 1911 optaget i balletkompagniet Ballet Russes, der bliver vejen til em meget omrejsende tilværelse.

Da den russiske revolution bryder ud i 1917 er hun i Rom, og det bliver afgørende for hende at få opholdstilladelse i et andet land. Det er i Rom, hun møder Picasso, da han arbejder på scenografien og kostumerne til 'Parade', som hun danser i.

Da balletten rejser videre til Barcelona, følger Pablo med. Hun skulle være fortsat turneen til USA, men må opgive på grund af en benskade og rejser i stedet til Paris med Picasso.

Skaden rykker flere gange parrets bryllupsplaner, men den 12. juli 1918 lykkes det - i den russiske kirke i Paris. Efter et forsøg på at genoptage balletkarrieren opgiver Olga årets efter for at blive Madame Picasso.

Den 4. februar 1921 fødes parrets første og eneste barn: Paul Picasso, og Olga går fuldt og helt ind i moderrollen. På et tidspunkt bliver hun ramt af operationskrævende sygdom og parret begynder samtidig at glide fra hinanden.

Picasso isolerer sig i sit atelier, hvor der er adgang forbudt for alle andre end ham selv. Han har på det tidspunkt mødt Marie-Thérèse Walter, men om Olga ved noget om det er ikke klart., men da han i 1933 begynder at undersøge mulighederne for en skilsmisse, kunne hun måske have fået en fornemmelse. Ellers får hun. det i hvert i 1935, da han venter barn med Marie-Thérèse. Da er det Olga, der kræver skilsmisse, men spansk lovgivning kommer på tværs, så de må nøjes med en seperation i første omgang.

Olga og Pablo flytter fra lejligheden i Paris og rundt forskellige hoteller, indtil han giver hende Chateau Boisgeloup året efter og støtter hende økonomisk.

Olgas tyske og psykiske helbred forværres. Hun ender de sidste år af sit liv på et psykiatrisk hospital . Den 11. februar 1955 dør hun i Cannes.

Rud

Dora Maar - Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Foto Man Ray.

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

-Han brugte mig, indtil der intet var tilbage af mig...Portrætterne er alle Picassoer, ingen af dem er Dora Maar...tror du, det rører mig?

Dora Maar var måske den stærkeste og mest iltre af Picasso's kvinder. Hun blev født som Henriette Theodora Markovitch den 22. november 1907 i Paris som datter af en kroatisk arkitekt og en fransk mor.

Hun er tre da familien flytter til Buenos Aires i 1910. 10 år senere flytter hun tilbage til Frankrig med sin mor - og begynder en kunstnerisk uddannelse i 1926 på Union Centrale des Arts Décoratifs og École de Photographie.

Hun fortsætter på kunstskolen Academie Julian, får timer hos den kubistiske maler André Lhote - og tager kunstnernavnet Dora Maar. Fotografikunsten som hun har dyrket siden 20'erne bliver alvor, da hun deler mørkekammer med den ungarske mester Brassaï.

Flere samarbejder viser hende vejen til den socialistiske, revolutionære gruppe Contre-Attaque, der ledes af André Breton og George Bataille, som hun ender med at forelske sig i. Udstillingerne kører i højeste gear med surrealistiske, humoristiske værker på grænsen til det makabre - samtidig med, at hun forsyner erotiske magasiner.

I 1935 sker - på den historiske Café Les Deux Magots. Hun påkalder sig med stor succes Picassos opmærksomhed. Han er vild med hendes selvsikre, grænsesøgende og selvstændige personlighed. Linnea Mølbak Szilas citerer en fælles ven James Lord for at beskrive deres forhold sådan:

Han virkede helt og aldeles ligeglad med alle andre end Dora, der selv virkede helt ligeglad med Picasso og hans tirade, som hun bare sad der med en ubevægelig cigaret, der endnu ikke var tændt, foran sitr ansigt.

Dora Maar møder Picasso i den periode, hvor han holder pause fra maleriet og er blevet fanget af surrealistisk digtning, som de kan udveksle og inspirere hinanden med.

Hun er med på store udstillinger i Paris, London og New York og tænder et nyt engagement i Picasso samtidig med, at den spanske bogerkrig bryder ud.

Selv om Picasso stadig er sammen med Marie-Thérèse Walter og deres datter Maya, ryger der mange aftener og nætter på samarbejde med Dora Maar.

Da den spanske by Guernica bliver bombet af nazisterne den 26. april 1937 griber Picasso til 'våben' og laver sit historiske værk: Guernica. Dora Maar fotograferer dets tilblivelse.

Det kunstneriske samarbejdes forstærkes og i sommeren 1938 lejer de et atelier sammen i Antibes på Côte d'Azur, men flytter til Royan, da 2. Verdenskrig bryder ud - og videre til Paris. Dora Maar er meget aktiv og efterspurgt på gallerierne.

Hun og Picasso begynder i den periode at glide fra hinanden. I 1946 udstillinger hun på Galerie Pierre Loeb i Paris - og deres forhold afsluttes endeligt i forlængelse af det.

Picasson har allerede i 1943 indledt sit forhold til den franske kunstner Francoise Gilot. Dora Maar får i maj 1945 et nervesammenbrud og indlægges til elektrochokbehandlinger og begynder to års behandlinger hos en kendt fransk psykoanalytiker og psykiater Jacques Lacan.

Hun fik et hus i Mènerbes af Picasso og slog sig ned der. Efter at have rundet det okkulte og buddhismen blev hun katolsk kristen.

I 1970'erne levede hun et spartansk og ensomt liv. men er dog ude med en udstilling, inden hun genoptager fotografiet og et par større udstillinger.

i 1994 falder Dora Maar i sin lejlighed og indlægges på hospitalet og er for det meste bundet til sengen. I 1995 får hun sin første retrospektive udstilling i Spanien.

Den 16. juli 1997 dør Dora Maar 90 år gammel, men interessen for hendes kunst har kun været stigende i de senere år. I 2019 har Centre Pompidou i Paris og Tate Modern i London store Dora Maar-udstillinger på plakaten.

Rud

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Samtidig med, at Picasso møder Marie-Thérèse på vej ind i stormagasinet Galeries Lafayette i Paris i 1927 fødtes Picasso' sidste hustru Jacqueline Roque.

-Jeg vidste, at jeg skabte skandale i min familie, og at jeg gik imod deres ofre. Men jeg sagde ja, men ikke uden Cathy, min lille pige, fortæller Jaqueline om mødet med Picasso i 1952.

Hun var blevet mor til Cathy i ægteskabet med ingeniør André Hutin. Familien var flyttet til Burkina Faso, hvor han var med til at bygge en jernbanestrækning.

I 1952 går ægteskabet i stykker og Jacqueline og datteren flytter hjem til Frankrig, hvor de bosætter sig i Golfe-Juan i Sydfrankrig - ikke langt fra Vallauris og det galleri Picasso sælger sin keramik fra. Jacqueline er veninde med ejerparrets Suzanne og Georges Ramiés svigerdatter, Huguette Ramié. Da hun venter barn bliver Jacqueline ansat som barselsvikar og kort efter er hendes sjæl beseglet, da hun møder og forelsker sig i Picasso.

Fra 1954 begynder Jacqueline at optræde i Picasso's værker - som Madame Z (hun og datteren boede i en villa, der hed Le Ziguet). Snart introduceres hun til Picasso's omgangskreds og hans børn. Picasso tager hende om sommeren med til tyrefægtning i Vallauris sammen med vennerne dramatikeren Jean Cocteau, Roland Penrose og poeten Jacques Prevert og så kører 'kærlighedskarrusellen'. Hun lærer også Picasso's eks- Francoise Gilot at kende.

I 1955 køber de villaen La Californie i Cannes, der bliver omdrejningspunkt for et rigt, socialt liv - og hendes datter Cathy bliver vel modtaget af Picassos flok og det hele går op i en højere enhed med Jacqueline som 'blæksprutten', der tager sig af 'det hele' : Husholdningen, chaufførjobbet, sekretær, agent, fotograf.

-Den første gave Pablo gav mig, mens han påpegede, at mad ikke interesserede ham, var en kæmpe kogebog. Til gengæld krævede jeg, at han aldrig mere gik i sine tøfler, fortalte Jacqueline Roque.

En hasteoperation i 1957 afslørede snoede æggestokke som knuste parrets drøm om at få børn. De flyttede fra La Californie til det mere privat Chateaur de Vauvenarques ved Aix-en-Provence.

Den 2. marts 1961 bliver Jaqueline og Pablo gift - og flytter til Mougins.

-Pablo er den mest omsorgsfulde, kærlige og gavmilde. Hvor heldigt, at mit ægteskab med Hutin ikke lykkedes, ellers forestiller jeg mig, at jeg ville være gået glip af livet, sagde Jaqueline.
'
Pablo Picasso døde i Mougins, men blev begravet i haven ved Chateau de Vauvenargues ved foden af Saint Victoire-bjerget ved Aix-en-Provence, hvor de havde boet og været lykkelige.

Jacqueline blev ramt af stor sorg og depressioner efter Picasso død, hvor alt var kaos i flere år, mens arven skulle fordeles - og udstillingerne af hans værker vedligeholdes.

Den 15. oktober begik Jacqueline Roque selvmord og blev begravet ved Pablos side.

Datteren Cathy planlægger i 2021 at åbne et museum dedikeret til Jaqueline og Pablo Picasso i Aix-en-Provence.

Rud

Elsket af Picasso - Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Portræt af Dora Maar - 1937

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Marie-Thérèse's hoved - 1933 - Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Francoise Gilot - Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

- Jeg havde gjort min sag klar. Det var evident, at jeg ikke ville opgive mit arbejde, som så mange kvinder gør, når de bliver konfronteret med en viljestærk mand, der er fast besluttet på at opsluge dem i sin hæder, sagde Francois Gilot og stod fast på, at deres forhold skulle bygge på begges ret til frihed og arbejde.

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Francoise længtes mod katastrofen - og overgav sig

Da Francoise Gilot endelig sagde ja til at flytte sammen med Pablo Picasso forsvarende hun det sådan:

-Jeg vidste, at det ville være en katastrofe, men en katastrofe, der ville være værd at opleve.

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Selv Picassos breve - her til Francoise Gilot - kan være et kunstværk at skue...

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Marilyn Monroe og Pablo Picasso var forsidestof på Look i 1952

Elsket af Picasso Kærlighedens Magt

Life-forside