THE ROLLING STONES: ON FIRE
Roskilde Festival, Orange Scene.
* * * * *
Af Rud Kofoed
-Dejligt vejr I har her i dag. Vi er stolte over at spille på den berømte Roskilde Festival for første gang, messede nydanskeren Mick Jagger gebrokkent integrationsdansk.
Kandelaberne blev fyret af oppe ved alteret, mens The Rolling Stones dansede på graven, og nye runer blev ristet ind i stentavlerne.
Lad det være sagt utvetydigt: The Rolling Stones er rock. Basta! Resten er mellemregninger. Fantastisk aften.
Om det var en camoufleret afskedskoncert? Det er svært at tro. Nok afspejler Stones den rock, der var, men væsentligst sådan en aften: Først og fremmest spiller Stones rock, der er og lever lige for øjnene af os. Kom an, oldefar.
Stones er det manifest, der går til benet ikke bare De gamles Værn, men sgu’ da også i de unges.
De tre friske19-20 års piger, jeg stod og bankede i hovedet med telelinsen, fik belært mig grundigt om, at det i hvert fald ikke kun var de gamles band, men uden forbehold også deres – og at ’hun i øvrigt var flasket op med den satisfaction hjemmefra’. Selv om det var hendes og venindernes første Stones-koncert, kendte hun tydeligvis musikken.
Og indrømmet: Hun og veninderne kunne tekster og tricks, så lad dem få en bid af kagen. Det manglede sgu’ bare, for Roskilde er først og fremmest deres fest, mens vi andre gatecrasher, når der virkelig er noget, der trækker.
Den første Stones-koncert, jeg var til i 1965 startede deres første Europa-turne og varede 25 minutter. Den var et ’hysterisk’ begejstringshyl, der overdøvede alt.
I Roskilde fik vi to timer og 25 minutter og det vilde, beskidte ungdomsoprør var som forvandlet til en mellemfolkelig ’syng med’-aften, der fik Mick Jagger til at hente endnu et par gloser af sit danskforråd: -I synger smukt!
Den gamle, oprørske rock-rebel endte gud bedre det med at smile over hele sit rynkede oldefarshoved, da det hele var forbi: ’Tak, tak Danmark og godnat’, gebrokkede han efter, at det for længst var konstateret med korsang og det hele, at ’You Can’t Always Get What You Want’. Næ, sådan er det, satans osse!
Ron Wood, der var i topform, fik åbenbart heller ikke, hvad han ønskede sig – i hvert slap Mick Jagger endnu et par danske gloser løs: -Har du købt dine sko på loppemarkedet? – Publikum flækkede selvfølgelig af grin. Fuld integration for pengene.
Det var der også, da ’grønskollingen’ Mick Taylor, kun 66, var tilbage på i bandet på gæstevisit med sin saftige, vitaminrige guitar, der kickede hormonbalancen op i bluesmarmeladen ’Mightnight Rambler’ rørt op med lige dele sukker og frugter.
’Let’s Spend The Night Together’, lød opfordringen fra starten, og det gjore vi med fornøjelse. Gummilianen Mick Jagger, 70, knoklede løs og joggede sine 20 tønder land igennem i uafbrudt bevægelse – og Keith Richards, 70, holdt sig ikke bare vågen, men kunne ikke andet end brænde igennem i den verdensklasse, han mestrer.
Uanset ’You got the Silver’ og ’Can’t Been Seen’ kan hænge til lufttørring – de virker. Det gør det også, når han siger, at ’det er fedt at være her’, men først når han tilføjer: ’Det er fedt at være alle vegne’.
Charlie Watts, 73, var i klar topform og fik trommet hele herligheden mere end forsvarligt sammen. Han er en stoisk rocke sten.
Både Keith og Mick slog fast som tusinde gange før: ’It’s Only Rock’n’ Roll(But I Like It). Hvem gør ikke det? Selvfølgelig kan der være mellemfornøjelser i sådan en koncert. Kald det variation, for det forstærker fornemmelse ved af opturene og den ekstatiske fornemmelse når toppen nås.
Stones nåede aldrig i nærheden af bunden i Roskilde, og guderne forbyde at det sker. Den dag må verden undvære ’Brown Sugar’ , ’Sympathy for the Devil’ og ’Satisfaction’. Og mindst lige så slemt er det slut med at ride ’Wild Hoses’, der vil dø af at blive opstaldet. Mon ikke det samme gælder ’lømlerne’ Keith og Mick, som man engang satte i fængsel for sit oprør – og endte med at slå så meget til ridder og Sir, at han i dag kan blive omtalt og blande sig i set godt selskab selv i det royale Billed Bladet.
Det lå i luften, at hele Roskilde-publikummet kom med et krav: ’Start Me Up’ – Publikum blev genstartet til langtidsholdbarhed. Ringen var sluttet. Orange Scene var fra starten den, som Stones brugte i 1976. Selvfølgelig kan Stones ikke opfinde verden igen, men de kan give opskriften og erfaringerne videre. De gjorde de on fire ved de unges fest i Roskilde. Nu er det jeres tur, ’møgunger!’ Bedstefar vil ha’ rock!
Rud